August 2016

Hvordan et dyrskue blev enden på “snot” i fodertanken

Engang i sommeren 2011 havde vi en stand på et mindre dyrskue i Sønderjylland . Det blæste og regnede nogle gevaldige byger; du ved sådan rigtig dansk sommervejr.

De relativt få besøgende på dyrskuet krydsede rundt mellem pladsens telte – med et rask tempo kunne de nemlig nå fra telt til telt uden at blive helt gennemblødt. En landmand fra nærområdet gjorde holdt i vores telt, og der blev selvfølgelig talt desinfektionsbehov. Han, lad os kalde ham Jørgen, fortalt os at rengøringen af vådfodertankene var det job han helst var fri for.

På trods af forsøg med syretilsætning, jævnlig vask, og sprinkleranlæg blev tanktoppen bare fuld af slim og snot, som med mellemrum faldt i fodersuppen med deraf afledte sundhedsproblemer hos dyrene.

Entreprenører som vi er, blev der hurtigt tænkt nogle tanker om praktisk montering og en aftale sat i stand.

Og det var begyndelsen på enden for snot i fodertanken. Den første montering af to UV anlæg i Jørgens fodertanke, har siden fået mange kollegaer ude i foderrum hos både danske og udenlandske svineproducenter.

fodertank

Også hos dig?

Ser tanken sådan ud hos dig, kan du overveje om et UV anlæg skal hjælpe med at holde styr på hygiejnen.

Rent praktisk foregår det ved at du kontakter os – her

Derefter sender vi de aftalte anlæg; typisk bestiller du et UV anlæg pr. vådfodertank. Men er tanken meget slem til at blive slimet, er den større end normalt eller skal rent bare være helt rent, bør du påregne at bruge to UV lamper pr. tank.

Som udgangpunkt bruger vi 14W anlæg i vådfodertanke og de leveres klar til montering. Du skal bruge en boremaskine med hulbor str. 25-26 mm til selve glasset og et bor str. 6 mm til stængerne på den indvendige stålsikring.

Vælg en placering cirka midt mellem center af tanken og siden af tanken. Helst ikke for tæt på en evt. højtryksdyse og gerne så der kommer færrest skygger fra røreværket. Lys kan ikke kigge om hjørner og derfor kan det være nødvendigt at montere to lamper i tanken.

Glasset monteres fra udvendig side af tanken og stålsikring monteres fra indvendig side. Skru de to ting sammen og sæt strøm til.

Så kan du godt vinke farvel til snottet i tanken!

Der er landmænd som mener at de både har fået øget tilvækst, helt undgår gaspustere og sparer 1½ dag om måneden i arbejdstid ved den langt lettere rengørings rutine.

Lige nu koster et UV anlæg med en lampe 3.700 + moms. Du skal ofre en ny pære når der er gået ca. 14 måneder. Den koster 550+ moms.

thomas mortensen2

 

Nyt fra Naturlig Desinfektion

Tilbage til menu eller læs mere om: